Salgsrådgiver til Smarteyes Køge
Vil du arbejde et sted, hvor design, personlig stil og gode kundeoplevelser går hånd i hånd?
Brænder du for mode og accessories, og kan du rådgive i øjenhøjde med kunder, så de får smilet frem og føler sig trygge? Er du klar på en hverdag, hvor du kan præsentere unikke produkter, som ikke kan fås andre steder? Så er Smarteyes det helt rette sted for dig. Vi søger en salgsrådgiver med ekspertise i at sætte kunden i fokus.
Dine arbejdsopgaver
Din hverdag bliver spændende og dynamisk. Her er et udpluk af dine nye arbejdsopgaver:
Servicering af og salg til butikkens kunder
Rådgivning af og vejledning til valg af unikke designerstel
Varemodtagelse, udlevering og justering af briller
Sørge for, at butikken ser flot og præsentabel ud
Forventninger til dig
I Smarteyes dyrker vi skandinavisk brillemode og den personlige kundekontakt. Vi forventer, at du:
er imødekommende, samarbejdsvillig, serviceminded og god til at kommunikere
kan indgå i et team med respekt for andres styrker og kompetencer
er forandringsparat og klar til at omstille dig til forskellige situationer
er motiveret, entusiastisk og tager ansvar for dine opgaver
Om din dagligdag
Smarteyes er bygget på og drevet af værdier. Du bliver en del af en optikerkæde, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Og hvor du får mulighed for at påvirke din hverdag i butikken. Vi tilbyder dig et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi er sammen om at løfte arbejdsopgaver og sælge det, der er unikt for Smarteyes: Skandinavisk brillemode. Vores mantra er ’frihed under ansvar’.
Arbejdstid
Gennemsnitligt 30-37 timer om ugen. Du kan finde vores åbningstider her.
Om Smarteyes
Smarteyes er Sveriges andenstørste optikerkæde og blev grundlagt i 2007. Den første danske butik åbnede i Vejle i 2013, og siden da er der kommet yderligere butikker til fordelt over hele landet. Vores vision er at gøre et køb af designerstel smartere, flottere og mere enkelt. Vi tilbyder vores kunder simple priser og et stort udvalg af stel produceret af vores egne designere eller i samarbejde med førende svenske designere.
Er du klar til at tage del i et sandt vinderhold, hvor du sætter kunden i fokus og gør det endnu smartere at vælge sine nye briller med din evne til at rådgive i øjenhøjde med kunden?
Så send os dit CV og ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor netop du skal være vores nye salgsrådgiver, – vi indkalder løbende til samtale og ansætter når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Division
- Smarteyes
- Afdeling
- Butik
- Rolle
- Salgsrådgiver
- Lokationer
- Smarteyes Køge
- Ansættelsesform
- Fuldtid